Man kan indirekte takke den franske industrimagnat Jacques Schneider for; at den berømte spitfire  jager blev til. Det var Schneider, der i april 1913 tog initiativet  til, at der blev udskrevet en hastighedskonkurrence for søfly La Coupe d`Aviation maritime Jacques Schneider Der blev, gennem årene, afholdt 12 sådanne internationale konkurrencer og da England havde vundet de tre sidste(i 1927, 1929 og 1931), fik nationen det udsatte monstrum af en pokal til arv og eje. Det var de små hurtige supermarine S.5 og S.6 pontonfly, der sikrede England denne pokal. I 1931 opnåedes der således en hastighed på 548,15 kilometer i timen det var disse fly der blev stamfædre til spitfire et fuldblods jagerfly, der med sine smukke linier og med sin opførsel i himmelrummet ofte med betagelse fik prædikatet luftens ballerina. Navne som Spitfire og Hurricane er uløselig knyttet til Slaget om England, der blev udkæmpet i efteråret 1940, og hvor. De få, som Churchill kaldte de britiske jagerpiloter, var i stand til at modstå og overvinde den voldsomme tyske luftoffensiv. Prototypen til Spitfire der endnu kun blev betegnet K.5054, fik luft under vingerne for første gang den 5. marts 1936 i testpiloten, kaptajn Mutt Sommers. At alt gik godt, er egentlig bemærkelsværdigt, men flyet viste sig at være en fryd at flyve. Dets geniale konstruktør, Reginald Mitchell, havde trods alt så at sige ingen erfaring med hensyn til konstruktion af jagerfly og sådannes specielle opbygning, idet han tidligere kun havde beskæftiget sig med fabrikation af bl.a. store flyvebåde. Mitchell havde tillige måttet rette sig efter den specifikation for frembringelse af et tidssvarende jagerfly, der var blevet udsendt af det britiske luftfartsminister. For blot at nævne et af Mitchell`s geniale træk: han anbragte de krævede otte maskingeværer i sit flys vinger og fulgte ikke den gængse praksis, hvor bevæbningen lå i selve kroppen eller på dennes sider. En sund løsning, der også skulle få betydning under kommende luftkampe. En spitfire kunne i begyndelsen af sin karriere opnå en hastighed på 530 km/t og sluttede sin karriere med at kunne gå over 680 km/t. Takket være Schneider-hastighedskonkurrencerne stod man allerede i 1931 i England med værdifulde erfaringer, hvad angik løsning af problemer på fænomener såsom vibrationer i krængeror, vridning af vingetipper og rystelser i et haleparti. Man var tillige i stand til at beregne en motors (og propels) maksimale ydeevne. Spitfire kom i sin levetid der strakte sig op til årene 1945-46 i over 40 forskellige versioner. Alt i alt blev der fremstillet 20.351 eksemplarer, der fik tildelt meget varierende og krævende roller